I en trykkoger koger vand først ved 121°, fordi vands kogepunkt stiger, når trykket stiger. Og trykket i gryden stiger, fordi låget sidder fast på gryden – og slutter tæt.
Når trykket bliver tilstrækkeligt stort inde i gryden (typisk 2 atm), begynder der at komme damp gennem en ventil – en trykregulator, og trykket stiger derfor ikke yderligere.
| Tryk og temparatur De fleste trykkogere er lavet til at fungere ved to atmosfæres tryk. Når trykket er fordobles (fra 1 til 2 atm) stiger vands kogepunkt fra 100° til 121°. Nogle trykkogere har to trykindstillinger og det er trin to, der svarer til to atm. Trin et svarer ca. til 114° (ca. 1,7 atm). |
Trykregulator
Regulatoren kan enten være baseret på en fjederanordning eller på, at der sidder en lille vægt, som dampen skal “løfte”, for at slippe ud.
Når der begynder at komme damp ud, stiger trykket ikke yderligere. Er der meget blus under gryden, vil der komme en masse damp ud. Det er der bestemt ingen grund til, så derfor skruer man ned, så der kun kommer lidt damp ud.
Sikkerhed
Skulle det ske, at trykregulatoren bliver tilstoppet, er der en sikkerhedsventil, som vil slippe dampen ud.
På trykkogeren til venstre holdes låget på plads af en bøjle i fjerderstål.
Skulle trykket blive for stort inde i gryden, bliver låget “utæt” og dampen siver ud langs kanten. Denne model har også en ekstra sikkerhedventil.
Der er også et andet hul i låget, hvor der sidder en “sikkerhedsprop” som ryger ud, hvis trykket bliver for højt.
Hvordan låget sidder fast
Hvis ikke låget holdes fast af en bøjle, som vist på billedet ovenfor, er det i stedet fastgjort med en bajonetlukning. Se billederne nedenfor.
 |  |  |
På billedet til højre ses pakningsringen, som holder gryden tæt. Klik på billederne for at se dem i større udgave.
Det går stærkt
På grund af den forhøjede temperatur og det forhøjede tryk nedsættes tilberedningstiden til ca. en tredjedel. Det betyder fx, at man kan koge brune ris på 18 minutter og gammeldags oksesteg på en halv time.
Læs mere:
