En tommelfingeregel siger, at kogetiden nedsættes til ca. 1/3 i en trykkoger. Ved større stykker kød afhænger kogetiden af størrelsen – ligesom ved almindelig tilberedning.
Umiddelbart synes jeg, at kogetider er mest relevante for tilbehør som fx ris og bønner, som tilberedes “alene” – i hvert fald hvis man følger en opskrift, når man laver retter.
Imidlertid kan man ofte konvertere simremad til trykkogermad – se nogle eksempler her.
Ekstra væde?
Der skal i princippet ikke bruges mere væde til kogning i trykkoger end ved almindelig kogning. Inde i trykkogeren skal retten blot simre, og der bør ikke slippe ret meget damp ud, mens der koges.
Alligevel vil de fleste nok tilsætte mere væde end ved almindelig kogning, for man kan jo ikke lige “lette på låget”, for at se hvordan om der er væde nok. Det er formentlig også en god ide – indtil man er lidt mere rutineret.
Efterhånden som du lærer trykkogeren at kende, vil du formentlig bruge mindre væde.
Kogetiden afhænger af hvor hurtigt trykkogeren åbnes
Hvis trykkogeren lynafkøles, stopper kogningen med det samme. Benytter man naturlig afkøling, koger retten videre, mens afkølingen sker.
Når du finder kogetider på nettet, er det derfor vigtigt, at du noterer dig afkølingsmetoden.
Læs mere om afkøling og åbning her.
Kød
Jeg synes, det er mest oplagt at bruge trykkogeren til tilberede de udskæringer, der kræver lang kogetid.
Hvis et stykke relativt mørt kød (meget muskelvæv) koges for længe, vil det blive tørt og trævlet. Kød, der indeholder meget bindevæv, skal koges længe for at få det seje bindevæv opløst.
Retter, der skal grydesteges med rosa kerne (som fx roastbeef), vil jeg hellere lave på traditionel vis, hvor jeg nemt kan “se til retten” og hvor jeg kan bruge et stegetermometer, så jeg kan sikre mig, at det ikke bliver helt gennemstegt.
Simremad som fx osso buco, oksehalesuppe, gammeldags oksekød og hønsekødsuppe er derimod oplagte til trykkogeren.
Kogetiden afhænger ikke kun af, hvor udskæringen kommer fra, den afhænger også af, om kødstykket er helt eller udskåret.
Hvis du gerne have nogle mere konkrete kogetider for kød, er der en stor oversigt på kvalimad.dk, der også har meget andet spændende indhold.
| Skal man tilpasse simremad til at blive lavet i trykkoger, er en reducering af kogetiden med 2/3 et godt bud. |
Ris, og bønner mv.
Bælgfrugter (bønner, linser, kikærter) og brune ris er ideelle til trykkogeren. Brune ris skal koge i ca. 18 minutter og bønner skal ofte blot have 10-15 minutter.
Læs om kogetider, iblødsætning mv. for ris og bønner i denne artikel.
Grøntsager
Jeg bruger normalt ikke trykkogeren til grøntsager. De fleste har så kort tilberedningstid, at det ikke rigtigt er umagen værd. Hvorfor spare to minutter på at koge majskolber?
Skal man lave syltede rødbeder eller syltet rødkål, er der dog god mening i at bruge trykkoger. Rødkålen skal normalt simre i en times tid, og den sag klarer trykkogeren på under 10 minutter.
Hvis du gerne have kogetider for grøntsager, er der en stor oversigt på kvalimad.dk.
Hvornår regnes kogetiden fra? Er det fra den røde dut springer op eller når der begynder at stå damp ud af ventilen?
Og skal der hele tiden stå lidt damp ud af ventilen, eller er det ok det helt stopper med at dampe?
Kogetiden regnes fra det øjeblik, der kommer damp ud. Og ja, der skal hele tiden komme lidt damp (ellers skal du regne med længere kogetid).
Er du sikker på, at temperaturen i trykkogeren når helt op på 120°, dvs 2 atm tryk ifølge min skolelærdom? I min manual til min trykkoger til mikrobølgeovn står der 1,9 atm tryk. Det må uvægerlig betyde et lidt lavere kogepunkt. (Men hvor meget, ved jeg ikke, da jeg ikke kan finde nogen tabel på nettet over tryk & vands kogepunkt).
Det varierer sikkert lidt fra model til model. I denne artikel er trin 1 114 grader og trin 2 er 121 grader. Jeg tror ikke man helt kan sammenligne en mikro-ovnstrykkoger med en “rigtig” trykkoger, der er lavet at stål eller aluminium. Se fx denne (i øvrigt positive) anmeldelse. Jeg ikke selv erfaring med denne type trykkogere, men det må jeg se at få 🙂