...

Opskrifter til trykkoger

splendid-bajonetDer findes masser af trykkoger-opskrifter på nettet – se henvisningerne på linksiden.

Der findes også bøger med opskrifter til trykkoger, men der er pt. kun en enkelt dansk bog på markedet. Læs om trykkoger-bøger her.

Tilpas dine egne opskrifter

Egentlig er der ikke det store behov for deciderede trykkogeropskrifter, for man kan selv tilpasse de opskrifter, man allerede bruger, til anvendelse i trykkogeren.

Det kræver blot, at man har kendskab til kogetider for de forskellige råvarer.

Umiddelbart er det oplagt af lave simremad i trykkoger. Som tommelfingerregel skal kogetiden reduceres til en tredjedel – se tabellerne over kogetider her.

Men lad os se på et nogle eksempler. Jeg har taget udgangspunkt i den klassiske God mad – let at lave, der er en kogebog med dansk hverdagsmad.

Afkøling
I nedenstående er regnet med naturlig afkøling – dog kan man godt bruge hurtig afkøling efter ca. 10-15 minutter. Læs om åbning og afkøling.

 

  • Osso buco
    Kogebogen siger at kalveskank skal have mellem 1½-2½ time. I trykkoger er kogetiden ca. 30 minutter + afkøling (se overfor). Okseskank tager længere tid.
  • Gullash
    Kogebogen siger 45-90 minutter alt efter kødets kvalitet. I trykkoger vil det svare til 15-25 minutter + afkøling (se ovenfor)
  • Gode stegeben
    Kogebogen foreslår kogning i 1-1½time. Regn med 2o minutter i trykkoger + afkøling (se ovenfor)
  • Kalvehaleragout
    Kogebogen siger ca. 2 timer. I trykkoger ca. 35 minutter + afkøling (se ovenfor). Oksehaler tager længere tid.
  • Bøf stroganoff
    Kogebogen siger 20-45 minutter afhængigt af kødets kvalitet. I trykkoger svarer det til 10-15 minutter + afkøling (se ovenfor)
  • Svinekød i karry
    Kogebogen anbefaler 30-45 minutter. I trykkoger vil 10 minutter + afkøling (se ovenfor) være passende.

 

Væskemængde
Regn med at der forsvinder ca. 2 dl væske som damp pr. time, så det kan være nødvendigt at justere væskemængden. Du kan evt. åbne gryden en gang undervejs, hvis du er nervøs for, om der er væske nok i gryden. Husk også at tage højde for om der er noget i retten, der suger væske.
Lær af dine erfaringer
Når du har prøvet at lave en ret i trykkogeren, er det en god ide, at notere erfaringerne i margin af kogebogen. Så kan du tilpasse kogetid og evt. justere væskemængden næste gang.

En kommentar til “Opskrifter til trykkoger”

  1. Tak for tips.
    Der er gennem tiden udgivet flere bøger om trykkogermadlavning:
    – Vigkilde og Petersen: To mand & en trykkoger. (2020)
    – Saabye: God mad med trykkoger. (1984)
    – Kroman: Trykkoger kogebog (2010)
    – Pedersen: Mad der bare holder: direkte fra glas. (2017)
    Derudover er der et utal af engelsksprogede bøger.

    Svar

Skriv en kommentar

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.